Få tilbud på rejseforsikringer

Find den billigste og bedste rejseforsikring

Få 3 gratis tilbud og find en billig rejseforsikring

  • vælg forsikringstyper
  • sammenlign tilbud
  • spar op til 30%

Brug linket herunder for at indhente tilbud på rejseforsikring fra forskellige forsikringsselskaber. Det er gratis og uforpligtende.

tilbud på rejseforsikringer

Mange unge danskere tager chancen på rejsen

Hver tredje unge mellem 18 og 29 år tager på ferie uden rejseforsikring. Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gouda Rejseforsikring og Gjensidige Forsikring.

Eksotiske destinationer står ofte højest på mange unges ønskeliste, når de skal vælge næste rejsemål. Desværre fravælger hver tredje mellem 18 og 29 år rejseforsikringen. Til sammenligning er det blot en ud af seks over 60 år, der rejser uden sikkerhedsnettet.

Og det kan blive et problem. For det er ofte på de eksotiske rejser, unge får brug for hjælp fra rejseforsikringen. Skadetal fra Gouda Rejseforsikring viser, at de tre lande, hvor flest 18 til 29-årige kommer til skade, er Australien, Thailand og USA. Lande, hvor det blå kort ikke dækker, og hvor behandling af basale sygdomme ofte kan blive meget dyrt.

”Baseret på de skader vi ser, må vi på det kraftigste fraråde, at man rejser til udlandet uden forsikring. En ting er den økonomiske risiko. Noget andet er den praktiske hjælp og støtte, man kun kan få med en rejseforsikring,” siger Dan Kjølhede Laursen, direktør i Gouda Rejseforsikring og uddyber:

”Der er desværre intet nyt i, at mange unge rejser uden forsikring. Men at tallet er så højt, er ubehagelig læsning. Vi får mange henvendelser fra unge, der får ødelagt rejsen på grund af sygdom eller ulykker, og som får den nødvendige hjælp og støtte, så de ofte kan fortsætte deres rejse.”

Det blå kort hjælper ikke på alle destinationer

Det er ikke populære rejsemål som Spanien, Grækenland og andre europæiske destinationer, der er er blandt de ti lande, hvor flest unge kommer til skade, bliver syge eller på anden måde skal have hjælp fra rejseforsikringen. Det kan blive et problem for hver tredje unge, da det blå kort ikke dækker disse steder, og der derfor ingen hjælp er at hente, hvis de kommer til skade.

”Det er generelt meget sikkert at rejse, men det er umuligt at forberede sig på sygdom eller ulykker. Derfor spiller man decideret hasard med sin økonomi og sikkerhed, hvis man rejser udenfor Europa uden rejseforsikring. Derfor vil jeg på det kraftigste fraråde unge, at de sparer på rejseforsikringen,” siger Dan Kjølhede Laursen.

Her kommer unge oftest til skade:

  1. Australien
  2. Thailand
  3. USA
  4. Vietnam
  5. New Zealand
  6. Indonesien
  7. Tanzania
  8. Nepal
  9. Philpinerne
  10. Peru

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring og Gouda Rejseforsikring i december 2017 blandt 1168 repræsentativt udvalgte danskere. Kun danskere der rejser til udlandet, er blevet spurgt, om de har rejseforsikring, når de tager på ferie i udlandet.

Så mange har rejseforsikring, når de rejser til udlandet:

  • 18-29 år: 66 %
  • 30-39 år: 66 %
  • 40-49 år :75 %
  • 50-59 år: 82 %
  • +60 år: 83 %

Ny test viser: Privatkunder tilfredse med deres forsikringer

Der er mange valgmuligheder på det danske forsikringsmarked. Med adskillige selskaber om buddet har kunderne rigeligt med muligheder – og det er noget vi udnytter. Danskerne skifter gerne til et andet forsikringsselskab, hvis vi kan få en bedre forsikring. Og mange har deres bilforsikring hos et selskab og deres husforsikring i et andet selskab. Alligevel forbliver den generelle tilfredshed høj: Faktisk viser ny data, at vi aldrig før har været mere tilfredse med vores forsikringsselskaber, end vi er nu.

Højeste vurdering i 10 år

I 2007 satte danskerne ny rekord for den gennemsnitlige kundetilfredshed i forsikringsbranchen. Det blev målt på et indeks fra 0 til 100, hvor årets rating på 77,7 var det hidtil højeste nogensinde. I løbet af de efterfølgende års undersøgelser forblev tilfredsheden høj, men kunne dog ikke matche den tårnhøje 2007-vurdering.

Lige indtil nu: For med en fornuftig stigning er vi igen nået op på en kundetilfredshed på 77,7, hvilket tangerer den historiske rekord. I hvert fald hvis vi skal tro på den data, som EPSI Denmark lige har offentliggjort. Her er danskernes tilfredshed med forsikringsselskaberne blevet målt, og resultatet var særdeles positivt.

Mere fokus på kunden – og flere værdier

Forsikringsselskaberne er i højere grad blevet bedre til at sætte fokus på den enkelte kunde. Kunderne forventer nemlig relevant og personlig service. Både når en aftale skal laves, men bestemt også når en forsikring reelt skal træde i kraft. Derfor er flere selskaber begyndt at specialisere sig med personlig rådgivning og proaktivitet. Tilsyneladende noget, der virker.

Undersøgelsen viser desuden, at kunder, som rent faktisk har haft skader og dermed haft brug for at kontakte deres selskab, generelt er langt mere tilfredse end kunder, der aldrig har haft brug for at anmelde en skade. Det vidner om effektivitet, og ikke mindst loyalitet. Både fra kundens side, men også fra forsikringsselskabets. Skadeshåndteringen er altså en af de absolut vigtigste faktorer i kundetilfredsheden ifølge EPSI.

Interessante facts fra undersøgelsen

Som udgangspunkt er privatkunder mere tilfredse med deres forsikringer end erhvervskunderne er, men de høje vurderinger er stadig til stede hos begge parter. Dog er erhvervskunder i højere grad i kontakt med deres forsikringsselskaber – muligvis som følge af højere krav, samt behov for bredere dækning.

I alt har 52% af de adspurgte erhvervskunder anmeldt en skade inden for det seneste år. For privatkunder er tallet lidt lavere: 35%.

Næsten hver femte privatkunde mener, at det er let at sammenligne produkter og priser blandt selskaberne. Et højt antal danskere er også ‘nye’ kunder hos deres forsikringsselskab, idet 35% har været kunder i fire år eller mindre. Det vidner om, at danskerne er mere end villige til at skifte selskab, hvis vi øjner en bedre dækning.

Nicheselskabet Popermo Forsikring er det højestvurderede forsikringsselskab i Danmark, tæt efterfulgt af Vestjylland Forsikring. I bunden af undersøgelsen finder vi Tryg, Købstædernes Forsikring og AlmBrand – dog alle med fin tilfredshed alligevel og ikke mindst med en klar dominans på erhvervsmarkedet.